Kontakt mig

Det der er værd at gøre, er værd at gøre godt.

Forbrænd 600 kalorier i timen

Spinning kan ligne ren tortur, men det er både sjovt og en af de mest effektive måder at forbrænde kalorier på.

Få pulsen op og tab dig. Spinning er super godt for din sundhed.

Spinning giver dig faste lår og baller og styrker din lænd og mave. Samtidig belaster du ikke knæ og hofter særlig meget. Og det er især en fordel hvis du er overvægtig og derfor har svært ved at løbe eller andre motionsformer, som giver stød i leddene. 

Én ting er sikkert, hvis du først sætter dig op på cyklen, og giver den gas – så drypper sveden af dig. Motionsformen er nemlig så effektiv, at du hurtigt vil opnå et vægttab.

Spinningcyklens evner rækker vidt, da motionsformen giver resultater i form af bedre kondition, større iltoptagelse og dermed bedre stofskifte, højere syregrænse (anaerob tærskel) – og deraf et effektivt vægttab.

Stemningen i spininglokalet er også helt speciel. Jeg selv som instruktør sparer nemlig ikke på energien, og sørger for at få alle folk med, op og ned af stejler bakke, med et smil på læben – og svedperler på panden.

En fordel ved spinning er også, at det ikke er så hårdt ved leddene som traditionel aerobic, og det er også nemmere at sætte sit eget tempo, hvis man ikke lige har det store overskud i starten, og kan derfor udøves af folk på alle niveauer, nybegyndere som øvede.

Ideen med spinning er, at man cykler i takt til musikken, og løbende varierer hastigheden og modstanden, alt efter hvad instruktøren motiverer dig til. Det er således en særdeles effektiv træningsform, som fokuserer på intervaltræning. Det gør at pulsen løbende kommer meget højt op, og ligeledes ned igen på et moderat niveau. Du øger altså din maxpuls samt hvilepuls, hvilket er godt for forbrændingen, både under og efter træning.

Sitemap · Bumser